Nordjyske Debat

Der er nu en million med en kronisk sygdom i Danmark og tallet er stigende. Halvdelen af dem har mere end én kronisk sygdom og mange har flere kroniske lidelser. Det fordrer en enorm indsats for at få disse patienter håndteret. Dels i almen Praksis og dels i sundhedsvæsenet. Derfor er det vigtigt at få omlagt til telemedicin når dette er muligt og køreturen til hospitalet kan spares. Eftersom lægemanglen er en konstant udfordring er det nødvendigt med opgaveglidning til sygeplejersker og andet personale. Kommunerne har ansvaret for forebyggelsen, så den opgave må der nødvendigvis opprioriteres på så den konstante stigning i kronikere standser. Der er pres på ambulatorierne på hospitalerne og der er bestræbelser i gang med at se på antallet af kontroller, så indsatsen koncentreres om de dårligste patienter. Patienterne er de eneste der er med hele vejen i deres eget sygdomsforløb og de ønsker i stadig højere grad at blive inddraget. Patienter med indtil flere korniske sygdomme er i kontakt med mange afdelinger, deres hjemkommune og egen praktiserende læge. For at det kan spille sammen er Patientens Team en god idé. Den patient ansvarlige læge og behandlingsplanen er omdrejningspunktet. Den kræver en benhård styring at få tingene til at fungere til gavn for patienterne.

Regionsrådsvalget har sin egen matematik. Når der skal sættes navn på mandaterne til Regionsrådet tæller de personlige stemmer. Derfor er det vigtigt at stemme personligt. Ved sidste regionsrådsvalg fik Mors tre mandater to fra Liste V (Peter Therkildsen og Gunhild Olesen Møller) og et fra liste A (Mie Nielsen). Forklaringen er at på Mors kender man sine regionsrådskandidater og det er en fordel. I større kommuner kender man ikke kandidaterne og langt flere afgiver deres stemme som en listestemme. Ved sidste valg fik Venstre i Nordlylland næsten en tredjedel af sine stemmer som listestemmer. Når valget er overstået fordeles listestemmerne på de kandidater der har fået flest personlige stemmer. Ved sidste valg var der 16.658 stemmeberettigede på Mors. Der blev afgivet 13.305 stemmer til Regionsrådsvalget og stemme pct. var næste 80. Det er en meget høj stemmeprocent i Nordjysk régi. Ved dette valg er der 15 lister til Regionsrådsvalget. Langt fra alle lister er opstillet på Mors. Man kan stemme på kandidater i hele regionen. Eftersom Mors er en lille kommune med ret få vælgere er det kun de største partier der har mulighed for at få del i mandaterne. Chancen for at et af de mindre partier vil kunne mønstre flere tusinde stemmer på Mors er ret lille. Husk at stemme og stem personligt, så Mors stadig kan være godt repræsenteret i Regionsrådet.

Pressemeddelelse sendt tilMorsø Folkeblad.
Den tværpolitiske kampagne ”Stem flere kvinder ind”

Arr. Regionsrådsmedlem og kandidat Gunhild Olesen Møller (V), Strædet 38. 7990 Øster Assels

Mobil 23 329 210 og e-mail gunhild.olesen.moller@rn.dk

Lørdag den 18. november kl. 10.00 mødes de kvindelige kandidater på Kirketorvet og uddeler information i gågaden om kvinder og politik.

Kvinderådet er initiativtager til den landsdækkende tværpolitiske kampagne ”Stem flere kvinder ind”. Kvinderådet tager op til hvert valg initiativ til en oplysningskampagne om kvinder og politik. Eftersom jeg, Gunhild Olesen Møller, ved flere valg har påtaget mig at kontakte de øvrige partier og forespørge om de kvindelige kandidater vil deltage i en event, sagde jeg igen ja, da Kvinderådet henvendte sig. Jeg har hørt fra de fleste af kvinderne og de vil gerne deltage. Ved dette valg er der 15 kvinder opstillet til kommunalvalget og undertegnede til regionsrådsvalget. Aldring har så mange kvinder på Mors været interesseret i at stille sig til rådighed som kandidater. I Danmark er der stadig en lav andel af kvinder i lokalpolitik. Ved sidste valg i år 2013 blev der indvalgt 29,7 pct. Danmark fik sin første kvindelige borgmester i 1950. Kønsligestilling blev stemt ind i Danmarks kanonen som én af de 10 værdier Danmark bygger på og som vi vil tage med os ind i fremtiden. Der er brug for begge køn – sammen kan vi mere. For yderligere information: tlf. 23 329 210 og e-mail gunhild.olesen.moller@rn.dk

Læserbrev sendt til Morsø Folkeblad

Der er flere regionskandidater der har beskæftiget sig med lægedækningen i regionen. Ikke alle menings tilkendegivelser giver indtryk af en viden om de samarbejdsorganer der rent faktisk eksisterer mellem kommuner, region og Almen Praksis (AP). Samarbejdsorganerne tager sig af forskellige tværgående opgaver, som fx kronikerindsats, klagesager over AP, sammenhæng i sundhedstilbud, udskrivning, lægedækning, mv. Der er fx Sundhedskoordinationsudvalget, fire kommeneklyngesamarbejdsudvalg, Samarbejdsudvalg for AP og Praksisplanudvalgt. Udvalgene er typisk bemandet med 3-4 kommunale og 3-4 regionale politikere, samt 3-4 læger fra PLO (Praktisende Lægers org).  Jeg har sæde i flere af disse udvalg og er næstformand i Praksisplanudvalget. Her er Kommunekontaktrådet repræsenteret ved socialudvalgsformand Henning Sørensen (V) og Viggo Vangsgaard (A), desuden PLO ved formanden i RN Anne Mette Alstrup. Dette udvalg arbejder bl.a. med lægedækning, varsling om ophør og nedsættelser. Lægedækning er i høj grad et samarbejdsprojekt, alle er orienteret og ved hvor udfordringerne opstår. Regionen har forsyningsforpligtigelsen og den træder først i kraft hvis PLO ikke kan skaffe lægedækning. Det har medført at der er oprettet udbudsklinikker, mv. Der gøres en ihærdig rekrutteringsindsats for at skaffe læger bl.a. er der i disse dage en stor konference, Lægedage. Aldrig har der været så mange læger i Danmark og formodentlig vil den nye overenskomst sætte skub i mobiliteten.

I år 2016 er over 49.000 patienter udeblevet fra undersøgelser og behandlinger i det nordjyske sundhedsvæsen. Det er alt, alt for mange og et helt utroligt ressourcespild når læger og sundhedspersonale står og spejder forgæves efter patienten. I en tid hvor sygehuse og sundhedspolitikere i Regionrådet kæmper for at få enderne til at nå sammen stiger udeblivelserne år for år. Aldrig er så mange blevet væk og det er ikke kun i det nordjyske, men i hele Danmark. Grundene til udeblivelserne kan være mangfoldige, men der er ingen tvivl om at overgangen til digital post er en af grundene. Folk åbner simpelthen ikke deres e-box. Tidligere modtog folk deres indkaldelser med postvæsenet og der kunne det også ske at et brev ikke nåede frem rettidigt. Det er jo efterhånden blevet helt håbløst at sende et brev og håbe på at det når frem indenfor få dage. Så de initiativer der er sat i gang med sms besked om konsultationstider en dag i forvejen er et skridt i den rigtige retning, men åbenbart ikke nok. Så en landsdækkende kampagne for at få folk til at se i deres e-box burde være et nationalt anliggende fremfor at begynde at udskrive bøder. Udeblivelser rammer ikke bare sundhedsvæsenet, men også militæret hvor undersvende i stort tal udebliver fra session.

På sidste regionsrådsmøde blev Region Nordjyllands Sundhedsplan vedtaget, men med klare blinkende advarsels signaler. På trods af høringsperioden i sommerferien, var der bl.a. tre væsentlige høringsvar fra Jammerbugt kommune, fra PLO (praktiserende læger) og Sundhedsstyrelsen. Alle tre indsigelser blev elegant ignoreret.

Jammerbugt kommune og PLO nævner begge, at de kommunale akut-tilbud, burde beskrives i stedet for blot at være en løshængende boble i et diagram. PLO skriver således: ”Den lyseblå boble: Kommunale akuttilbud. Der mangler i teksten en beskrivelse af disse akuttilbud i kommunerne. Almen praksis benytter i stigende grad kommunernes akuttilbud om at akutsygeplejersken kan anmodes om at tilse patienten, - at egen læge har mulighed for at henvise til kommunalt akuttilbud eller aflastningsplads”.  

Argumentet for, at Regionen ikke ville ofre en tekstlinje er, at tilbuddene i kommunerne er forskellige. Ja, naturligvis er akuttilbuddene i de 11 kommuner forskellige, og det vil de sikkert også være i fremtiden. Ligesom sygehusene i Region Nordjylland laver tingene forskelligt. Lad mig give et eksempel. Indtil i efteråret i år er en patient i akutmodtagelsen på sygehuset i Thisted noteret som en indlæggelse, på trods af at patienten aldrig blev indlagt. Det har Morsø og Thisted kommuner med god ret, problematiseret de sidste par år, uden nogen har fortalt, at der i Thisted var en anden registreringspraksis end i Hjørring og Aalborg. Det er næppe det eneste område hvor man løser opgaver forskelligt i Aalborg, Hjørring og Thisted.

Kommuners indsats, med at lave akutplader til patienter der udskrives hurtigt efter indlæggelse og afsluttet behandling, er afgørende, idet mange ældre og sårbare patienter ikke er raske og kan klare sig selv.  

Sundhedsstyrelsens svar var et vink med en kraftig vognstang. De skriver: ”at de fortsat finder det bekymrende og uhensigtsmæssigt, at der sker en opretholdelse af akut medicinsk funktion i Hobro uden for rammerne af de fælles akutmodtagelser. Uanset, at der er tale om visiteret akutfunktion, finder styrelsen, at det vil være vanskeligt for regionen at sikre alle patienter akutforløb med tilstrækkelig sundhedsfaglig kvalitet i Hobro. Desuden vil det være problematisk at sikre tilstrækkeligt patientsikkerhed ved pludseligt opstået forværring i den kliniske tilstand under indlæggelse”. Styrelsen slutter med at nævne, at de tidligere har rådgivet Region Nordjylland herom.

Jeg er sikker på vi har et sundhedsfagligt dygtig personale på Hobro sygehus, men jeg er langt fra tilhænger af, at patienter der skal på sygehus i Himmerland, ved indlæggelse ikke skal have det samme tilbud som alle andre patienter i hele Nordjylland, nemlig indlæggelse i en akutmodtagelse, som kun findes i Aalborg, Hjørring og Thisted.

Anny Winther
Mastruphøj 99, 9530 Støvring
Regionsmedlem og –kandidat

Af Jess V. Laursen (V), næstformand for Regionsrådet og Mogens Nørgaard (A), medlem af Regionsrådet i Region Nordjylland

Den globale udvikling kender ikke til geografiske og administrative grænser. Den bevæger sig derhen, hvormulighederne og behovene er. Derfor giver det også rigtig god mening, at vi i Region Nordjylland kigger ud over vores egne regionale og nationale grænser, når vi søger inspiration samt politisk og administrativt samarbejde, som kan styrke udviklingen i Nordjylland.

Det gælder på områder lige fra klima til sundhed, hvor mange lande og regioner i vores del af verden jo har flere af de samme udfordringer – og hvor vi netop ved at samarbejde om disse på tværs af grænserne kan skabe nye og stærkere løsninger til fælles gavn for hver regions borgere og erhvervsliv.

I Region Nordjylland har vi eksempelvis skudt gang i flere konkrete initiativer sammen med Västra Götalandsregioneni Sverige og Østfold fylkeskommune i Norge, hvor vi lærer af hinandens forskellige måder at løse de samme typer udfordringer på.

Det gør vi blandt andet i initiativet SCOPE3, hvor vi arbejder med reduktion af CO2-udledning og klimaregnskaber. Det hænger rigtigt godt sammen med videreudvikling af Region Nordjyllands egen indsats som klimaregion, for selvom vi ligger forrest i feltet på nogle områder, har vi stor glæde af input til at sætte spot på nye områder, hvor vi kan lære af andres velafprøvede løsninger og den miljøgavnlige effekt, de har opnået.

Også på sundhedsområdet ser både vi, Västra Götaland og Østfold et stort potentiale i at forene kræfterne. Blandt andet ved et fælles fokus på udfordringen omkring stigende ulighed i borgernes sundhed samt koblingen mellem sundhed og uddannelse. Derfor samarbejder vi lige nu om en fælles nordisk konferencerække med fokus på denne udfordring, og da det tilmed er et prioriteret spørgsmål for Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd, forsøger vi ved fælles indsats at få udfordringen belyst med involvering af det højeste politiske niveau i Norden. 

Og tidligere har vi også samarbejde inden for kultur- og oplevelsesområdet, hvor vi med initiativet Rekreative Ruterhar forbundet det store netværk af cykel- og vandreruter langs Kattegat, Skagerrak og Østersøen, og derved også har styrket oplevelsesmulighederne i Nordjylland til stor glæde for såvel borgere og besøgende turister.

Det er med andre ord både på de helt konkrete initiativer og på den større politiske dagsorden at det giver mening og merværdi at sammentænke udfordringer og udviklingsmuligheder på tværs af grænserne.

Ved at kigge over hækken, lære af hinanden og prioritere samarbejdet med vores naboer, kan vi spare tid og ressourcer og skyde genvej til øget udvikling i hele Nordjylland.

EU yder hvert år store summer til virksomheder og projekter, der løser nogle af fremtidens udfordringer. Det kan være inden for energi, transport, sundhed, vandhåndtering, kommunikation og en række andre områder. I Mariagerfjord Kommune har en rækkevirksomheder de seneste 3 år modtaget støtte til udvikling af teknologier og produkter. Blandt dem er Ballard Power Systems Europe (tidligere Dantherm Power), OBI Medical, PowerCon, SpaceCom og Green Aqua Solutions. Projekterne er med til at skabe vækst og arbejdspladser i Mariagerfjord kommune.

Norddanmarks EU-kontor har inden for de seneste 3 år hentet mere end 47 mio kroner i direkte støtte til virksomheder i Mariagerfjord Kommune.

Ofte hører vi, at EU er bureaukratisk. At de nede i Bruxelles mest går op i krumme agurker, uenighedom håndtering af flygtninge og diskussioner af, hvordan Brexit skal gennemføres. Men der er en side af EU, som vi sjældent hører om, og som skaber udvikling og vækst – også i f.eks. Mariagerfjord Kommune.

EU yder hvert år store summer til virksomheder og projekter, der løser nogle af fremtidens udfordringer. Det kan være inden for energi, transport, sundhed, vandhåndtering, kommunikation og en række andre områder. I Mariagerfjord Kommune har en rækkevirksomheder de seneste 3 år modtaget støtte til udvikling af teknologier og produkter. Blandt dem er Ballard Power Systems Europe (tidligere Dantherm Power), OBI Medical, PowerCon, SpaceCom og Green Aqua Solutions. Projekterne er med til at skabe vækst og arbejdspladser i kommunen.

Men er det ikke svært at finde rundt i EU’s labyrinter og skrive en ansøgning på den rigtige måde? Det er givetvis ikke noget, alle virksomheder har kapacitet til at gøre alene. Men der er hjælp at hente hos blandt andre Norddanmarks EU-kontor. Her har man specialiseret sig i at hjælpe virksomheder med at bryde igennem til de rigtige puljer og programmer i EU. Kontoret har medarbejdere siddende i Bruxelles, tæt på systemet der, og medarbejdere i Nordjylland, tæt på virksomhederne her. EU-kontoret har inden for de seneste 3 år hentet mere end 47 mio kroner i direkte støtte til virksomheder i Mariagerfjord Kommune.

Det er mit klare indtryk, at det er blevet hurtigere og nemmere at opnå støtte fra EU, forudsat at man har et projekt, der lever op til kriterierne for deforskellige puljer og programmer. Sagsbehandlingen er hurtigere, rådgivningen bedre. På det punkt er der blevet meget kortere fra Danmark til Bruxelles. Det er blot et spørgsmål om, at flere nordjyske virksomheder bliver opmærksomme på, hvilke muligheder de har. 

Jess V. Laursen, Næstformand i Regionsrådet i Nordjylland og medlem af bestyrelsen for Norddanmarks EU-kontor. Og repræsentantskabet i Mariagerfjord Erhvervsråd 

Her i de seneste dage er der dukket en ny sag op i det Nordjyske sundhedsvæsen. Det drejer sig om at 40 patienter der er indgået i den store folkeundersøgelse angående tarmkræftscreening. Undersøgelsen foregår således at borgeren modtager et brev, en vejledning og en label til at sætte på prøven. Firmaet Stålfors, som udfører opgaven med at håndtere materialet har oplyst at en pakkemaskine var ude af drift og fejlen skulle så være opstået ved at denne label blev udstyret med et forkert navn. Det må naturligvis ikke kunne ske. Der bør være et krav i udbuddet af den slags opgaver at der stilles strenge krav til interne kontroller. Borgerne skal naturligvis kunne stole på at de svar de modtager er deres personlige svar. Borgerne skal ikke udsættes for unødig ængstelse eller for at en indkaldelse til et kræftpakkeforløb forsinkes unødigt eller helt glipper.

Firmaet Stålfors har serviceret samtlige fem regioner i Danmark, så det drejer sig om ret mange borgere der skal have lavet nye prøver. Især i Region Syddanmark drejer det sig også om at et betydeligt antal personer skal udføre testen på ny.

Folkeundersøgelser er naturligvis sat i Verden for at skabe tryghed. Det drejer sig om at forebygge alvorlige kræftsygdomme og om at finde de personer der på sigt er i risikogruppen for at udvikle sygdomme. Det drejer sig mest om aldersrelaterede sygdomme, men også arveligt disponerede sygdomme. I Region Midtjylland har der været problemer med brystkræftundersøgelser, her blev problemet dog opdaget ved en intern kontrol. Begge eksempler er til scene for borgerne og må ikke ske. Der har også været lignende fortilfælde om personer der var blevet glemt i systemet og ikke var indkaldt til kontroller. Der skal strammes op på kontrollerne både i de interne kontroller på sygehusene, men også når regionerne udbyder opgaver til eksterne leverandører. Det skal der fokus på fremadrettet.

Region Nordjylland skal ikke kun være til for at behandle sygedomme, men i større grad samarbejde med kommunerne for at forebygge at sygdomme opstår. Behandling af syge er mere omkostningstung end hvis der forebygges. Forebyggelsesarbejdet er allerede godt i gang. Det skal fortsat udvikles og udbedres inden for de enkelte parters ansvarsområder og ekspertiser. Derfor skal forebyggelse frem på den politiske dagsorden. 

Stat, regioner og kommuner har i foråret 2016 forpligtet hinanden på at skabe flere sunde leveår. Det er en opgave jeg vil tage til mig, hvis jeg bliver valgt, da jeg finder det vigtigt, at vi forebygger frem for behandler. For når der først bliver behandlet, så er det fordi systemet har fejlet. Forebyggelse skal ikke kun ses i lyset af at være et effektivt spare redskab, men i lige så høj grad være en forudsætning for at den enkelte borger kan opnå sit fulde potentiale ved at have et sundt liv.

Med de voksende grupper af ældre der træder ud af arbejdsmarkedet, og færre skuldre til at bære byrden, bliver ressourcerne knappe. Derudover kommer der nye behandlingsformer og forventninger til sundhedsvæsenet som alt andet end lige ikke er billige, hvilket fordrer nytænkning inden for sundhedsvæsenet. Hvis der alene ses på hvad omkostningerne er ved at borgere er fysisk inaktive, er der tale om en regning på 11 mia. Kr. på landsplan. Kan vi ændre borgenes adfærd fra inaktiv til aktiv, vil der kunne frigives midler til nye behandlingsformer.

Der er flere måder hvorpå der kan gøres en indsats hvilket blandt andet er ved lovgivning, forebyggelsestilbud eller kampagne. Personligt hælder jeg til de to sidste, da risikoen ved lovgivning er at vi går ind og ændrer folks liv ved tvang. Der foretrækker jeg, at vi oplyser borgerne, for at de kan træffe bedre valg, som gerne skulle give et godt, længere og sundere liv.

Jeg mener, at den største fokus skal lægge på børn og unge, da de kan danne gode såvel som dårlige vaner, der kan have en betydning for deres sundhed resten af livet. Der har Region Nordjylland til opgave at bistå kommunerne i god forbyggende oplysningskampagne over for børn og unge. For kan vi lykkes med dette, vil vi kunne aftage en større byrde for sundhedsvæsenet og tilbyde bedre behandling for de der virkelig har brug for det.

Niklas Milthers
Kandidat til Regionsrådet Nordjylland, Venstre
Skrædergyden 4a, 9000, Aalborg

Fredag den 27. oktober var der møde i Region Nordjyllands Praksisplanudvalg. Situationen var den at der have været udbudt otte ydernumre som praktiserende læger. Kun et af disse var blevet besat og det var placeret i Aalborg midtby. De øvrige ydernumre var der ingen respons på. Det er barske kendsgerninger. Eftersom regionen har forsyningsforpligtelsen til at sørge for at alle borgere har en læge, er det nu nødvendigt at finde andre løsninger på lægemanglen. Dvs. som konsekvens oprette midlertidige regiondrevne tilbud.

For nylig blev der efter langvarige overenskomstforhandlinger indgået en overenskomst mellem Danske Regioner og PLO (Praktiserende Lægers Organisation). Over 82 pct. af lægerne stemte for overenskomsten. Det lover godt. Der blev lagt op til at de praktiserende læger skulle påtage sig flere opgaver som fx tidlig opsporing af lungesygdomme, opfølgning på kræftkontroller, styrket indsat mod kroniske sygdomme, mv. Der følger også en pose penge med til de nye opgaver. Herunder et differentieret basishonorar. Det er bidende nødvendigt at få flere læger ind i Almen Praksis sektoren, men også nødvendigt i første omgang at opkvalificere det øvrige klinikpersonale. Praktiserende læger er selvstændig erhvervsdrivende og det er en privat sag hvordan de vil indrette sig, men tendensen er at der ansættes hjælpepersonale til at bistå lægen i opgaveløsningen. Region Nordjylland er gået ind i forsøg i Hjørring og på Mors med læger der har deres virke dels i Almen Praksis og dels i sygehusvæsenet. Fremadrettet tror jeg vi vil se flere individuelle ordninger som tager udgangspunkt i den enkelte læges ønsker, som fx ønske om en delestilling, tid til forskning, mv. Det er den vej jeg tror vi skal og det vil jeg fortsat gerne arbejde for som regionsrådsmedlem. På sigt vil lægeuddannelsen i Aalborg medføre at flere læger etablerer sig i regionen. De fleste ny uddannede læger er kvinder, der måske hellere vil være ansat end binde an med at overtage en etableret praksis. Det vil over tid ændres til større praksis i lægehuse med faglige fællesskaber, men også praksis der er bedre rustet til at varetage flere funktioner og investere i det nyeste udstyr. Hvorvidt guleroden i de netop afsluttede overenskomstforhandlinger er stor nok må tiden vise. Der har aldrig været så mange læger som i dag, men en del er ansat i industrien uden vagtforpligtelse og det trækker den anden vej.

Nordjylland den 04-10-2017

Der har i snart en generation været snakket om ny 3. vestlig Limfjordsforbindelse, det er også politisk fastlagt, at den skal gennemføres, men hvem skal betale?

Vi er ved at være der, hvor vi må erkende at, at hvis projektet skal gennemføres, så skal der indføres en form for brugerbetaling.

Et mindre beløb for at passere Limfjorden via den nye forbindelse, synes vi, ville være ok. Det vil give en række fordele at få en ny 3. vestlig forbindelse. Responstiderne til yderområderne vil kunne formindskes, og lastbiltrafikken til vores nordlige havne vil kunne ledes den vej og vil derfor kunne tage trykket af tunnelen - med mindre risiko for ulykker dér.

Endvidere vil det være hævet over en enhver tvivl, at væksten til Nordjylland vil kunne øges.

Hvis ikke vi får en brugerbetaling, er vi bange for, at der kan snakkes om den forbindelse de næste 50 år, uden der kommer til at ske en fløjtende fis.

Det er sådan i dag, at man kan passere Limfjorden under vandet via de to tunnelrør eller via broen til/fra Nørresundby. Det er i dag gratis, og det skal det selvfølgelig blive ved med at være.

Så derfor til jer som ikke lide brugerbetaling; I kan tage køen i tunnelen eller på broen.

Med venlig hilsen

Kenneth Kolind, Frederikshavn
Søren Meier Jensen, Aalborg
Henrik Brønnum Hvorvarp Vesthimmerland

Kandidater for Venstre i region Nordjylland

Vesthimmerland den 04-10-2017

Det var med en vis begejstring, at jeg i læserbrev i Nordjyske forleden kunne læse, at vores Regionsrådsformand Ulla Astman kunne fortælle, at liste A fredede de mindre sygehus de næste 4 år.

Da dette også gælder for Venstre og man regner med nogenlunde samme mandatfordeling efter valget, så vil de tilsammen 28 mandater jo gøre et flertal, som freder de mindre sygehuse.

Så skulle man tro, den hellige grav er velforvaret, og man bare kan læne sig tilbage og trille tommelfingre.

Nej, det kan man ikke. Der skal de kommende 4 år bruges krudt på at tilføre Farsø Sygehus midler/specialbehandlinger, som vil gøre det til en af de mest attraktive arbejdspladser i sundhedsvæsenet.

Tag nu det eksisterende regionsråd, som i deres netop vedtagne budget tilførte Farsø Sygehus 250 patienter mere om året. Det er en opgradering af kapaciteten med 50 %. Det kan mærkes.

Det er nu engang sådan, at for at kunne bevare et sygehus som Farsøs, så skal der være nogle, som gider arbejde der. Som det er tilfældet i dag, efter det er kommet under Aalborg Universitetshospital, er der jo også i større grad flere, som får deres gang på sygehuset i kraft af deres uddannelse til læge.

Der skal arbejdes hårdt og målrettet på at gøre sygehuset i Farsø til et attraktiv sted at arbejde, så skal sygehuset også nok være der i fremtiden, og dette er jeg garant for, såfremt jeg bliver valgt.

Med venlig hilsen

Henrik Brønnum Hvorvarp
Kandidat for venstre til det Nordjyske regionsråd
Email:hhvorvarp@hotmail.com

Naturligvis er det en statslig opgave at bygge den 3. Limfjordsforbindelse, men hvis Folketingets medlemmer er nærmere en beslutning med en beskeden brugerbetaling, så må og kan det ikke afskrække seje og langmodige nordjyder. Krydsning af Limfjorden gennem tunnelen og over Limfjordsbroen er stadig gratis. Så lad erhvervsfolk, lastbiler, turister og andre der ikke vil holde i kilometer lange trafikkøer morgen og aften, betale et mindre beløb, ved at bruge den 3. fjordkrydsning. Det vil spare tid, det vil spare Co2 udledning og i det hele taget give en langt bedre trafikafvikling, til glæde for alle, uanset man betaler eller ikke. Det vil give en bedre sammenhængskraft i Nordjylland, give bedre vækstbetingelser for erhvervslivet, og sikre bedre trafik fra hele Nordjylland til det nye Aalborg Universitets Hospital.

Når Bjarne Laustsen, som jeg betragter som et fornuftig, nordjysk folketingsmedlem, med begge ben på jorden, i et synspunkt 02.10.17 er skuffet over, at lufthavnsdirektøren udtaler sig positivt om brugerbetaling, undrer det mig meget. Jeg ved, at lufthavnsdirektøren er drevet af at se muligheder, og har i den grad medvirket til at udvikle Aalborg Lufthavn. En betingelse for at Aalborg Lufthavn foretrækkes af mange rejsende fra hele Jylland er en optimal infrastruktur, det vi på godt dansk kalder, en rigtig god rammebetingelse! Håber den forklaring giver bedre forståelse for Bjarne og flere andre socialdemokratiske folketingsmedlemmer og regionsrådsmedlemmer. Så ”op på hesten” Bjarne, se og få samling på de nordjyske folketingsmedlemmer, nu kan vi ikke vente længere med en beslutning om den 3. Limfjordsforbindelse. Som trafikanter er vi sårbare, når der sker uheld i tunnelen, når der skal laves reparationer, for slet ikke at tale om afhjælpning af det uforklarlige problem at tunnelen synker. Den store daglige hverdags døgntrafik på 75.000 biler har simpelthen ingen alternativ til krydsning af Limfjorden, trafik gennem Aalborg midtby er udelukket.

Løsningen med brugerbetaling kan vi såmænd se ved den ny fjordforbindelse ved Frederikssund, Kronprinsesse Marys Bro, der opføres for at aflaste den gamle bro. Her stod man sammen om at påvirke Christiansborg, og der er vedtaget brugerbetaling, 14 kr. for personbiler og 41 kr. for lastbiler.

Anny Winther

Mastruphøj 99, 9530 Støvring

Regionsrådsmedlem (V)

Tirsdag den 12. september skriver Tony Ubbesen, kandidat for enhedslisten til kommunalvalget, at han gerne vil have et lokalt hospice for Mors og Thy. Rigtig god idé som jeg som regionsrådsmedlem og kandidat for Venstre til regionsrådsvalget bakker op om. Ønsket om et lokalt hospice er næsten som en gummibold der med usvigelig sikkerhed hopper op når valget nærmer sig. For fire år siden var det fuldstændig det samme og der var næsten ingen ende på hvor mange håbefulde kandidater der ville arbejde på den sag efter valget. Siden er der dog ikke sket noget som helst. Det gjorde der heller ikke for otte år siden.

For snart ti år siden inviterede en kreds af mennesker i Thy til et borgermøde med det formål at oprette et hospice for Thy og Mors. Blandt initiativtagerne var læge Poul Alstrup og provst Jens Munksgaard. Jeg gik ind i arbejdet i støttekredsen som næstformand og i tre år blev der arbejdet på at oprette et hospice. Der blev taget kontakt til Thisted- og Morsø Kommune, sidstnævnte sted mente man at Hospice Limfjord i Skive var et relevant tilbud i nærområdet. Hverken Region Nordjylland eller forskellig fonde viste større interesse for projektet. Så for omkring 6-7 år siden valgte hospice-støttegruppen at opløse sig selv eftersom initiativet var udsigtsløst på daværende tidspunkt. Det kunne jo have været rart hvis alle disse kandidater in spe havde vist sig til borgermøderne eller i det mindste indmeldt sig i støttegruppen.

Nu forholder det sig sådan at det er Folketinget der bestemmer hvor mange hospicepladser der skal være på landsplan og i den enkelte region. Så når Tony Ubbesen skriver at det er Region Nordjylland der skal løse opgaven er det ikke noget regionen bare kan gøre med et fingerknips. Hospice-pladserne skal tildeles af Folketinget. For et par år siden fik Region Nordjylland tildelt tre pladser, de etableres i forbindelse med det eksisterende hospice i Aalborg. Ydermere er der et hospice i Vendsyssel med 9 pladser. Den optimale størrelse er 12 pladser af driftsøkonomiske grunde. Befolkningsunderlaget skal også være til stede. Hidtil har hospicepatienter mest være kræftpatienter i terminalfasen, men hvis et lokalt hospice også i højere grad funderes på andre patientgrupper forøges patientunderlaget. Får Region Nordjylland mulighed for at øge antallet af hospicepladser står Mariager også på spring med planer. Jeg tror faktisk at alle partier i Regionsrådet gerne vil være med til at øge antallet af hospicepladser, langt vanskeligere vil det blive at nå til enighed om hvor de skal placeres. Du skriver Tony Ubbesen at vi lokalt skal skubbe på, det gør vi gerne i samlet flok, men Folketinget skal først bevillige nye-pladser. 

Region Nordjyllands har behandlet ansøgningen om råstofindvinding ved Lidstrand, Løkken og Thorupstrand.
I Thorupstrand drejer det sig om den ret fiskerne har haft i generationer til at skrabe rallet væk fra landingspladsen, så det både er sikkert - og ikke mindst muligt - at få bådene sikkert ud i havet og op på land igen.
Kystdirektoratet, som er den myndighed regionen skal forelægge ansøgninger af råstofindvinding i kystområderne, har indtil videre sagt stop for den hidtidige praksis med at sælge det overskydende ral.
Derimod mener Kystdirektoratet, at det overskydende ral skal køres øst for molen og placeres på kysten, så havet kan "tage det igen". Det kaldes - bypass.
Hvis det bliver konklusionen, vil det være umuligt at sejle ind til landingspladsen i den sejlrende som er fra øst mod vest, fordi det overskydende ral vil lægge sig i den smalle passage, som fiskerne bruger for at komme sikkert på land.
Thorupstrand er en gammel naturhavn, og den er beskyttet af revler, men revlerne "vandrer" efter strøm- og vindforhold. Derfor er det nødvendigt at skrabe rallet væk, hvis der er ved at blive dannet en ny revle lige ud for landingspladsen.
Det ral der skrabes væk bliver lagt i depot, så det er muligt at lægge ral tilbage på landingspladsen, når der har været storm, som har fjernet noget af landingspladsen.
Som nævnt sælges det overskydende ral for at finansiere en gummiged på pladsen, der kan foretage det krævende og traditionelle vedligeholdelsesarbejde der har været udført gennem generationer.
Jeg håber Kystdirektoratet vil forlænge den dispensation til at skrabe rallet og sælge det overskydende. Desuden synes jeg, vi skal i dialog med Miljøministeriet for at få den regionale myndighed til at stå for tilladelser til fjernelse af sand og ral (ikke gravning) der er en hindring for erhvervenes muligheder for at passe deres arbejde.

Otto Kjær Larsen

Her i weekenden blev borgerne for første gang inviteret indenfor mellem byggekraner og rå beton. I 2020 står sygehuset færdigt. Der var en god interesse for at kigge indenfor, men også en anledning til at stille spørgsmål til hvordan fremtiden vil forme sig. Som regionspolitiker har jeg fulgt processen tæt og var med til at tage beslutningen om at bygge på bar mark i udkanten af Aalborg. Jeg tror på at det bliver godt. I takt med at indlæggelsestiden falder er det kun de mest syge der bliver indlagt. De får enestuer og flere undersøgelse kan foregå på stuerne fremfor i undersøgelsesrum. Flere og flere patienter behandles ambulant i dagtimerne. Kvaliteten højnes og arbejdsgangene optimeres. Det betyder mindre spildtid både for patienter og personale. Spild koster penge. Der efterspørges hele tiden flere behandlinger i takt med at mulighederne øges og befolkningens levealder stiger. Det er den rigtige vej at gå. Der er et stykke tid til vejs ende håndværkerne og byggekranerne arbejder stadig til gavn for fremtidens patienter. Forventningerne er tårnhøje, så hvis du ikke lige nåede at kigge indenfor denne gang, så kig indenfor næste gang der åbent hus på det nye supersygehus. Forude venter en gigantisk opgave med at flytte store dele af Sygehus Syd ud på den nye matrikel. Under hele denne proces skal akutmodtagelsen fungere hver dag 24/7 ligesom nu og fremadrettet på akutmodtagelserne i Hjørring og Thisted.

Af Sebastian Korsbakke Jensen, Regionsrådskandidat (Venstre), Dalsgårdsvej 7, Vester Hassing, 9310 Vodskov, +4530702898, sebkorsbakke@hotmail.com

Vi har en overset og glemt gruppe i Danmark - nemlig de dobbeltdiagnosticerede - folk som har en psykisk lidelse, men som samtidig er misbrugere. Denne gruppe bliver glemt og klemt af systemet, fordi misbrugsbehandlingen er et kommunalt ressortområde og psykiatrien henhøre til Regionen.
 
Er man misbruger med en psykisk lidelse, så bliver man afvist i psykiatrien, fordi man er misbruger. Samtidig bliver man afvist af misbrugscentrene, fordi man er psykisk syg. Vi skal altså sammentænke denne behandlingen til disse mennesker, således at de ikke bliver klemt mellem regionen og kommunerne. Det kan vi ved, at flytte den del af misbrugsbehandlingen som vedrører dobbeltdiagnosticerede over i Regionen. Den resterende misbrugsbehandling skal - for en god ordens skyld - dog forblive ude decentralt i kommunerne.

Et af de områder, hvor man kan sætte ind er ved, at have flere døgnbehandlingspladser. Det er dyrt, og det skal der findes penge til, men pengene skal findes, hvis vi ønsker disse mennesker skal have en chance i livet. Det er godt for både borgeren og samfundets økonomi. Så bliver jeg valgt til Regionsrådet, så vil jeg altid være en garanti og et talerør for de grupper i samfundet, som ikke selv kan rette fokus på de problemstillinger vi har.

Den dag jeg forlader politik, så vil jeg gerne se tilbage på en tid, hvor jeg aldrig kan klandres for ikke at forsvare de svageste i vores samfund. Det kan godt være der ikke er stemmer i at adressere problemstillingen om dobbeltdiagnosticerede, men man kommer aldrig til at se mig opgive kampen for de mennesker der har det sværest. Jeg vil nemlig lighed i sundhed!

Det er ofte frustrerende at se medarbejdere, patienter, leverandører o.s.v. Sidde og vente i kø ved Limfjordens to vejforbindelser i dag. Fra region og kommuner må vi presse på folketinget, og alle muligheder bør være åbne. Det er absolut en fejl, når et flertal af regionens borgmestrer, ikke lader muligheden for at finansiere forbindelsen ved brugerbetaling. F.eks. Har alle nordmænd en "Bizz" Brik enhed i bilen og de vil ikke finde det underligt at der er dele af vejnettet der kræver betaling, alene dette vil aflaste den "gamle" tunnel rigtig meget. Så lad os nu stå sammen om dette nødvendige projekt.

Brugerbetaling for udeblivelse?

Vesthimmerland den 17-09-2017 

I 2016 var kontakten mellem de Nordjyske sygehuse og borgeren, opgjort til knap 1.100.000 gange indlagte såvel ambulante.

Godt 49.000 udeblivelser blev det til eller ca. 4,5 % af de samlede behandlinger.

I et forvejen presset sundhedsvæsen, bør der gøres tiltag til at nedbringe disse udeblivelser, da det udover at koste penge, også holder andre længere tid på venteliste, det er i dag ikke tilladt at overbooke til indkaldelser på sygehusene, måtte man dette ville problemet engang for alle blive løst.

Der er iværksat nem sms, således at indkaldte patienter, får en påmindelse om at de skal møde på en given tid.

Jeg mener at hvis man laver standby indkaldelser, som man ser det ved organdonationer, så vil man hurtigt kunne få dækket pladsen.

Man kunne fek,s indføre et system, hvor patienten skal tjekke ind, ek,s 2 timer før vedkommende skal møde til behandling, er dette ikke sket, kan en opringning med en påmindelse fra sygehuset, klarlægge om der er behov for indkaldelse af standby patienten.

Alternativt må der ses på om en form for brugerbetaling, for udeblivelser skal til.

Henrik Brønnum Hvorvarp
Kandidat til det Nordjyske Regionsråd. 2017

Det bliver ikke med min stemme.

Vesthimmerland den 06-09-2017 

At bevare den decentrale sygehus struktur med regional forankring, er en del af Venstres valgprogram, og dette står ikke til at ændre. 

Der har de seneste par dage været tvivl om hvad Venstre vil, i forhold til vores mindre sygehuse i Region Nordjylland, hvortil undertegnede har haft enkelte henvendelser fra lokalområdet. 

Dette er på baggrund af artikel i Nordjyske den 5. september, vedr. udtalelser fra V. kandidat Sebastian K. Jensen, hvortil han skulle være citeret for at ville lukke Brønderslev og Farsø sygehuse, da disse står og forfalder.

Undertegnede har haft en dialog med Sebastian, som siger han i den forbindelse er blevet fejlciteret, hvilket for mig må ligge for troende.

Med hensyn til omtalte sygehuses tilstand og undertegnedes beskæftigelse som Bygningskonsulent, og mit kendskab til disse, kan jeg berolige Sebastian med at de er særdeles velholdte og kan holde i mange år fremover.

Med hensyn til vores sygehus struktur, kan jeg kun sige at det bliver ikke med min stemme i Regionsrådet at lukning af de lokale sygehuse kommer på tale.

Med venlig hilsen 

Henrik Brønnum Hvorvarp
Kandidat til det Nordjyske Regionsråd. 2017

Lone Sondrup kommer i Forretningsudvalget og Jess Laursen kommer i Det specialiserede socialområde - så der er tale om en bytning.

Lone Sondrup er kommet i Vækstforum 1. Jan 2017 

Vi ser frem til samarbejdet med Lone - som hermed får førerkasketten efter 1. Næstformand Jess V Laursen 

Jess V Laursen forsætter i bestyrelsen for Danske Regioner, Formand for Pensam Pension, Novi , NordDansk Eu-Kontoret, Eu Talsmand for Danske Regioner 

Begge kan findes på opstillingslisten til efterårets valg til Det Nordjyske Regionsråd

Med venlig hilsen 
Jess V. Laursen 
Næstformand i Region Nordjylland 
Medlem af : Forretningsudvalget, Vækstforum,  EU- kontoret, Danske Regioner, EU-Talsmand for Danske Regioner, 
formand for Pensionskassen PenSam 
Www.rn.dk - Www.jessvlaursen.dk - mobil 4032 5377